Video : Tipsbladet
1. division

Spillertruppen i FC Roskilde: Det en meget voldsom og alvorlig anklage

FC Roskildes spillertrup tager af stand fra matchfixing i et nyt statement på spillerforeningens hjemmeside.

FC Roskilde-træner Christian Lønstrup er netop blevet suspenderet af FC Roskilde på baggrund af hans anklager om mulig matchfixing i spillertruppen.

Nu tager spillertruppen i FC Roskilde bladet fra munden i et samlet statement, hvor de blandt andet tager af stand fra matchfixing. Samtidig mener de, at anklagen er meget voldsom og alvorlig. 

- Vi tager i spillertruppen i FC Roskilde skarpt afstand fra matchfixing. Det er en meget voldsom og alvorlig anklage, som ligger meget langt væk fra de værdier, vi har i spillertruppen og i klubben. Vi er meget kede af pludselig at blive nævnt i forbindelse med så alvorlig en anklage. Vi står over for en meget vigtig periode af sæsonen med to helt afgørende kampe tilbage, som vi ønsker at holde fuld fokus på. Derfor har vi ikke yderligere kommentarer til sagen, siger en samlet spillertrup ifølge spillerforeningen.dk.

FC Roskilde ligger med to kampe tilbage af sæsonen på tiendepladsen, og de har kun to point ned til forfølgerne.