Dansker så rødt mod Ajax: Han lod, som om han brækkede sin ankel
Foto: Getty Images
Benelux

Dansker så rødt mod Ajax: Han lod, som om han brækkede sin ankel

Den danske angriber Nicolai Jørgensen så søndag rødt, da Feyenoord tabte med 0-2 til Ajax i "De Klassieker".

I sidste sæson vandt Nicolai Jørgensen det hollandske mesterskab med sit mandskab Feyenoord, og den danske angriber blev samtidig topscorer i ligaen, men mod topholdene var der hos den nu 27-årige dansker plads til forbedring.

Og det er det samme i denne sæson, hvor Nicolai Jørgensen søndag gik fra banen mod Ajax uden at score. Det var fjerde gang af fire mulige kampe, at Jørgensen ikke scorede mod ærkerivalen, og mod det andet tophold i Holland, PSV, har Jørgensen heller ikke scoret de tre gange, han har mødt PSV.

Mod Ajax var skuffelsen total, for ikke nok med, at danskeren slet ikke scorede og endte med at tabe 0-2, blev han udvist efter en lille times spil, da han fik sit gule kort nummer to.

Ajax-kaptajn Joel Veltman overspillede situationen, da Nicolai Jørgensen fik det gule kort nummer to, men det ændrer ikke på, at Jørgensen dummede sig ved at gå ind i en potentiel voldsom tackling.

Danskeren ærgrer sig over situationen og er slet ikke tilfreds med Veltmans ageren i situationen.

- Jeg lavede en dårlig aktion og gav dommeren en årsag til at give mig et gult kort nummer to. Men det var også nemt for ham, for Veltman lod, som om han havde brækket sin ankel, siger NIcolai Jørgensen til RTV.

Feyenoord ligger blot nummer fem i rækken og har 32 point efter 18 kampe - det er 17 færre end topholdet PSV, der dog har spillet en kamp mere.

- Vi var ikke gode nok i dag - taktikken var god, og vi spillede en kompakt første halvleg, hvor vi stort set ikke gav noget væk. Vi havde til sidst i halvlegen en god chance, men i anden halvleg gav vi for meget plads væk, og vi endte med at give dem alt for nemme mål. Det er frustrerende. Efter det røde kort var det slut, og n uskal vi satse alt på cuppen, siger danskeren.

Nicolai Jørgensen har fået ny holdkammerat i dag i form af Robin van Persie, og legenden kommer i rette tid, for danske Nicolai Jørgensen ventes at sidde ude med karantæne.

Lasse Schöne spillede hele kampe for Ajax, mens Kasper Dolberg sidder ude med en skade.

Mens Nicolai Jørgensen ikke har scoret i "De Klassieker", har den skadede Kasper Dolberg scoret tre gange mod Feyenoord i sine bare to kampe mod klubben. Alle tre kasser scoret på udebane. Omvendt har Dolberg ikke scoret i tre kampe mod PSV.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.