Bayern München forlænger med Joshua Kimmich
Foto: Getty Images
Bundesliga

Bayern München forlænger med Joshua Kimmich

Bayern München har forlænget med Joshua Kimmich frem til 2023.

Joshua Kimmich har formået at etablere sig i Bayern München, og nu har den sydtyske storklub valgt at belønne den 23-årige altmuligmand. Bayern München oplyser på klubbens hjemmeside, at Kimmich har underskrevet en ny kontrakt.

De to parter har nu papir på hinanden frem til sommeren 2023.

- Joshua har været en grundpille på vores hold de seneste to-et-halvt år, så vi er meget glade for, at vi han beholde ham på sigt, siger Karl-Heinz Rummenigge, der er administrerende direktør i Bayern München, til klubbens hjemmeside.

Hovedpersonen selv er glad for sin nye aftale med Bayern München.

- Jeg er meget glad for at have forlænget min kontrakt så tidligt. Det viser, at klubben er ansvarlig, at de tror på mig og ser mig som en vigtig brik på den lange bane. Det gør mig stolt. Jeg er taknemmelig for, at jeg løbende har været i stand til at udvikle mig, og det kan jeg fortsætte med, lyder det fra Joshua Kimmich.

Tyskeren står noteret for 109 kampe for Bayern München. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.