Tilbage fra skade: Yussuf Poulsen er i spil til startopstillingen igen
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Bundesliga

Tilbage fra skade: Yussuf Poulsen er i spil til startopstillingen igen

Yussuf Poulsen har kun fået en enkelt indskiftning, siden han blev skadet i februar. Nu er han dog klar til startopstillingen, siger hans træner.

Normalt ville det ikke være en nyhed, at Yussuf Poulsen er i spil til RB Leipzigs startopstilling. Den danske landsholdsspiller startede trods alt på banen i 18 af holdets 20 første Bundesliga-kampe i denne sæson.

Men siden han blev skadet mod Hamburger SV i februar, har Poulsen misset fem kampe, og senest fik han 22 minutter på banen i 4-0-sejren over Darmstadt. Til onsdagens opgør mod Jonas Lössl og Mainz kan Yussuf Poulsen dog være tilbage i startopstillingen.

- Poulsen er igen en mulighed til startopstillingen. Timo Werner kan også spille, siger cheftræner Ralph Hasenhüttl ifølge Leipzsigs Twitter-profil.

- Mainz har gode spillere. Det er op til os at sætte os på kampen, men det bliver ikke let.

RB Leipzig er dog klare favoritter. Oprykkerne ligger på andenpladsen i Bundesligaen, mens Mainz på 15. pladsen har lige så mange point som nummer 16, Augsburg, som i øjeblikket har udsigt til playoffkampe mod nedrykning.

Der er kickoff i morgen aften klokken 20.