Guardiola: Ikke min skyld vi vandt
Illustration
Champions League

Guardiola: Ikke min skyld vi vandt

Guardiola var ovenud tilfreds med Bayern Münchens indsats i aftes, da de besejrede CSKA Moskva, men træneren ville ikke tage imod ros, da det ikke var hans skyld, holdet vandt. 

Bayern München indledte i aftes Champions League på sikker vis, da de sendte CSKA Moskva tilbage til Rusland med et 0-3-nederlag.

Bayern München dominerede kampen fra start til slut, og derfor var der store roser til Pepe Guardiola efter kampen, men træneren ville overraskende ikke tage imod rosen. Han mente ikke, det var hans skyld, at Bayern München var så overbevisende i aftes. 

- Vores spillestil var Bayerns spillestil, det var ikke min. Jeg er her for at støtte mine spillere, og jeg er meget stolt af deres indsats, siger han til Goal.com. 

Bayern München kan i år blive det første hold i Champions League-historien, som vinder trofæet to år i træk, og Guardiola var især tilfreds med sejren i går, fordi han mener, at den første kamp som regerende mester altid er sværere, end folk tror. 

- Den første kamp, efter man har vundet Champions League, er aldrig let. Alle tror, den er let, men det er den ikke. Jeg er dog meget tilfreds med indsatsen især på grund af vores indsats i første halvleg. 

Den anden kamp i Bayern Münchens gruppe endte også med en 3-0-sejr til storfavoritterne, da Manchester City satte Viktoria Plzen til vægs.