Video : Tipsbladet
Champions League

Officielt: Liverpool sender Clyne til Bournemoth på leje

Nathaniel Clyne skifter ligesom Dominic Solanke fra Liverpool til Bournemouth. For Clyne er der dog kun tale om en lejeaftale.

Fredag eftermiddag kunne Bournemouth præsentere angriberen Dominic Solanke, som de har købt fra Liverpool en langvarig aftale. Og han får selskab af en sine tidligere holdkammerater.

Foruden Solanke har Bournemouth nemlig også sikret sig backen Nathaniel Clyne fra Liverpool.

27-årige Clyne skifter fra Premier Leagues førerhold til Bournemouth på en lejeaftale, der løber sæsonen ud. Det meddeler Bournemouth på sin hjemmeside.

Det sker efter et efterår, hvor Clyne kun har spillet fem kampe for Liverpool, og han glæder sig derfor til at spille fodbold igen.

- Jeg er meget begejstret for denne mulighed. Det er en stor chance for mig at komme og spille fodbold. Jeg har talt med træneren, og vi har talt om, hvad vi kan opnå for resten af sæsonen. Det er en fantastisk klub med en fantastisk historie. Jeg kan ikke vente med at komme i gang, fortæller Clyne ifølge Bournemouths hjemmeside.

Bournemouth ligger i øjeblikket nummer 12 i Premier League med 27 point efter 21 kampe.