Video : Tipsbladet
Champions League

Ramos reddede Real Madrid

Sergio Ramos reddede Real Madrid, da han scorede to gange på hovedstød og sikrede dem sejren.

Det så skidt ud for Real Madrid i starten af kampen, da Napoli kom flot ud af starthullerne, men Sergio Ramos reddede madrilenerne med to hovedstød. Alvaro Morata pyntede i overtiden ekstra på resultatet, så det blev til en 3-1 sejr. 

Napolis præsident har flere gange sagt, at han hellere vil have Dries Mertens end Gonzalo Higuain, og den lille angriber viste da også sit værd, da han flot sparkede Napoli foran i en tre-mod-to situation.

Cristiano Ronaldo var ikke længe efter tæt på at udligne, da han rundede Pepe Reina, men vinkel blev for skarp for verdens bedste fodboldspiller. Real Madrids nummer 7 ramte i stedet stolpen.

Napoli havde generelt fint styr på Real Madrid, men når den spanske klub er i problemer dukker anføreren op. På et hjørnespark dukkede Sergio Ramos op som så mange gange før, og han headede bolden ind i det lange hjørne.

Der er ikke mange i verden, hvis nogen, der er bedre end Ramos på offensive hjørnespark, og det ved Toni Kroos godt. Bare fem minutter senere sendte han endnu engang bolden ind i hovedet af spanieren, som ændrede det uafgjorte resultat til en Real Madrid-føring.

Det var ikke en imponerende præstation af Real Madrid, men selv på et lavt gear formåede de over to kampe at spille sig videre i turneringen.