• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
EM Anders Dehn

Beholder Danmark sine EM-kampe i Parken? Skal svare inden en måned

Foto: Getty Images

DBU skal senest ved udgangen af april svare på, om Danmark stadig kan og vil afholde de fire EM-kampe i Parken, selv om slutrunden er udskudt til næste år.

Af Anders Dehn

UEFA's mål er, at alle EM-kampene næste sommer spilles de samme steder, som det var planen denne sommer. Men de enkelte lande og fodboldforbund skal selv afgøre, om de kan og vil. DBU skal give UEFA sit svar inden udgangen af april, siger unionens direktør til Politiken.

Både DBU, Københavns Kommune og Telia Parken var hurtige til at melde ud, efter UEFA udskød EM, at de gerne vil beholde værtskabet på de fire kampe, der var planlagt i København. Det kræver dog mere end bare velvilje, eksempelvis at politi og hoteller har kapacitet nok.

Læs også:Tidligere superliga-profil vil til EM: Jeg kan bidrage på det hold

- Vi skal give en endelig udmelding til UEFA inden udgangen af april. Vi går efter at få den samme pakke, som det var planlagt i 2020 med fire kampe. Men det afhænger selvfølgelig af, hvad der kan lade sig gøre. Det er meget praktiske knaster, som vi skal overkomme, siger DBU's administrerende direktør, Jakob Jensen, til Politiken.

- Hvordan er hotelkapaciteten i København i 2021, og vil et event som Tour de France få en betydning for vores afvikling af EM, selv om det ene i udgangspunktet er placeret i juni og det andet i juli.

Læs også:DBU-direktør: Vi har sendt landstrænere hjem

Direktøren har ret i, at EM-kampene i Danmark som udgangspunkt ligger i juni, og København først skal være vært for Tour-starten i juli. Det hører dog med til historien, at den sidste EM-kamp i Parken i år var planlagt til 28. juni, og Tour de France næste år starter 2. juli. Så der er ikke en måned i mellem, men få dage.

Det er den opgave, som de danske myndigheder, DBU, Parken og hovedstadens hoteller nu har en måned til at vurdere, om de kan løfte.

EM begynder den 11. juni 2021, og Parken lægger som udgangspunkt græs til fire kampe: Danmarks tre i gruppespillet og en enkelt ottendedelsfinale, som under alle omstændigheder bliver uden dansk deltagelse.

Læs også:Dansk bobler: Måske mit held at EM er blevet udsat

Læs også:Dansk fodbold-boss om sæsonafslutning: Fem uger er nok

Læs også:Quiz: Superligaens nummer 10 - kan du huske dem?

Superliga

Mere Superliga

Fokus