Video : Tipsbladet
EM

Københavnsk borgmester klar til at ofre Touren: Man bør vælge fodbold-EM

Cecilia Lonning-Skovgaard, der er beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, er klar til at give afkald på Tour de France, hvis hovedstaden skal vælge mellem cykelløbet og de fire EM-kampe næste sommer.

I disse uger udspiller et drama sig for sportsglade danskere. Lykkes København med at beholde værtskabet for både de fire EM-kampe og starten på Tour de France, eller må en af dem opgives? 

Cecilia Lonning-Skovgaard er ikke i tvivl. Skal man vælge, må Touren lagde livet, siger hun til BT. Lonning-Skovgaard er beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, og hun begrunder sin prioritering med, at fodbold er det, som flest danskere lever og dør for. 

Læs også:Medie: København får rykket deadline for EM-værtsskab

- Vi har både lavet en aftale med ASO (Tour-arrangør, red.) og UEFA. Ingen kunne have forudset den her situation, og bliver vi ultimativt tvunget til at vælge, bør vi vælge fodbolden. Hvis EM falder til jorden, vil man, når Tour de France begynder, stå og tænke: ‘Det her kostede os et EM’, siger Cecilia Lonning-Skovgaard til BT.

Det var meningen, at DBU senest torsdag skulle give besked til UEFA, om det kan lade sig gøre af afvikle begge sportsbegivenheder i København i sommeren 2021, men tidligere på dagen kunne TV2 Lorry fortælle, at danskerne har fået to ugers udsættelse af den deadline.

Læs også:Hareide: Skrækkeligt at give afkald på EM - det kommer aldrig igen

Årsagen er, at sagen skal behandles politisk i København Kommune, og det har UEFA accepteret.

Efter planen skal Tourens stort anlagte Grand Départ finde sted i København, få dage efter den sidste af fire EM-kampe skal spilles i Telia Parken. Derudover har man både som EM- og Tour-vært nogle forpligtelser til synlighed og reklame, som København kan få svært ved at leve op til begges deles vedkommende på én gang.

Læs også:Rystet Kasper Schmeichel: At miste EM vil være en katastrofe

Læs også:Knokler for EM i Danmark: Vi vil skabe en sommer, vi aldrig glemmer

Læs også:Michael Laudrup: Danmark må under ingen omstændigheder opgive EM