Video : Tipsbladet
Europa League

Arsenal åbner Europa League med sejr

Arsenal fik den bedst tænkelige start på Europa League med en 3-0-sejr over Eintracht Frankfurt.

Arsenal gik hele vejen til finalen i sidste års Europa League, hvor Chelsea var en for svær udfordring, og i dag startede det engelske holds kampagne mod triumfen med en kamp mod Eintracht Frankfurt.

Arsenal kom på rette kurs efter 38 minutter. Det var det unge talent Joe Willock, som bragte englænderne foran med 1-0.

Sådan gik de to hold til pause.

I anden halvleg skulle Eintracht Frankfurt forsøge at komme tilbage, men det blev gjort meget besværligt med ti minutter tilbage, da Dominik Kohr fik rødt kort.

I stedet var det Arsenal, der kunne cementere sejren med Bukayo Sakas mål til 2-0.

Pierre-Emerick Aubameyang ville også være med, og han scorede målet til 3-0, der blev kampens slutresultat.

Gruppens andet opgør mellem Standard Liege og Vitoria de Guimaraes endte 2-0 til førstnævnte.