Boilesen: Vi laver to-tre dumme fejl og så er de foran
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Europa League

Boilesen: Vi laver to-tre dumme fejl og så er de foran

Det var en ærlig Nicolai Boilesen, der efter FC Københavns klare 1-4-nederlag til Atletico kunne status for kampen.

FC København tabte torsdag aften med 1-4 på hjemmebane mod den spanske storklub Atletico Madrid i Europa League. Her var det en kamp, hvor den danske mesterklub kunne se sig slået på at blive straffet på at lave fejl.

Det fortæller FCK-backen Nicolai Boilesen til Kanal 5 umiddelbart efter kampen.

- Jeg tror ikke, at vi kan brokke os over resultatet. Problemet er, at da vi er foran med 1-0, føler jeg, at vi har godt styr på kampen. Så laver vi to-tre dumme fejl, som bliver straffet med det samme på det her niveau. Så er vi bagud med 1-2. Og i anden halvleg mister vi lidt kræfterne. De får meget rum at spille på, og resultatet giver vel meget god mening, siger Boilesen.

Han fortæller desuden, at aftenens modstander var et sandt klassemandskab, hvor man ikke skal give dem en lillefinger - og at der bestemt er en grund til, at holdet de seneste par sæsoner har været i to Champions League-finaler.

Til returen skal FC København til Madrid og vinde med fire mål, hvis de skal videre, og den slags er svær at tro på for Boilesen, fortæller han.

- Jeg ville lyve, hvis jeg stod og sagde, at vi ville vinde med 4-0 dernede. Men vi går ind til kampen og giver den fuld gas. Vi skal få erfaringen med. Det er de her kampe, man lærer rigtigt meget af, siger FCK'eren og peger på, at man skal tænke hurtigere i disse kampe.

Returkampen i Madrid spilles 22. februar.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.