Video : Tipsbladet
Europa League

FC Københavns returkamp mod Riga sendes på dansk tv

Både 3+ og Viaplay viser FC Københavns kamp mod Riga på torsdag.

De danske mestre fra FC København kom ikke med i Champions League-gruppespillet, og nu jagter Ståle Solbakkens mandskab i stedet et Europa League-gruppespil for anden sæson i træk.

Og det er FCK ikke langt fra at nå, efter holdet i torsdags vandt med 3-1 hjemme over Riga FC, blandt andet efter en scoring i tillægstiden fra den unge angriber Mohamed Daramy.

Torsdag er der returkamp i Letland, og der er godt nyt for fans af FCK, der gerne vil se, om Ståle Solbakken også får styret sit hold i mål. Der er nemlig mulighed for at se opgøret.

NENT - der har kanaler som TV3 Sport og TV3 Max - har købt rettighederne til kampen, så opgøret bliver sendt på 3+ på torsdag. Også brugere af Viaplay også får mulighed for at streame kampen på streamingtjenesten.

Kampen spilles på 18.45 i Riga, Letland, og der er optakt fra 18.00 på 3+.