• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Europa League Morten Jørgensen

Malmö-dansker vil trække FCK: Så kan vi slå endnu et dansk hold

Malmö-dansker vil trække FCK: Så kan vi slå endnu et dansk hold
Foto: Rene Schutze/Getty Images

Søren Rieks håber, at Malmö FF trækker FC København i Europa League-gruppespillet, så svenskerne får mulighed for at besejre endnu en dansk klub.

Af Morten Jørgensen

Torsdag aften lykkedes det for danskerklubben Malmö FF at sende FC Midtjylland ud af Europa League med en 2-0-sejr på MCH Arena, og det var en sejr, som varmede ekstra meget hos Anders Christiansen, der sender en stikpille afsted med de danske medier.

- Det var skønt at sætte danskerne på plads. Danske medier havde sagt, at kampen ville blive en walkover for Midtjylland. De skulle bare vinde og var et bedre hold med mere kvalitet. Nu fik vi sat Malmö på det danske kort, siger den danske landsholdsspiller til Expressen.

Det er en holdning, som landsmanden Søren Rieks istemmer.

- Danskerne har ikke rigtig forstand på, hvad der sker med fodbolden i Sverige, så det var godt vi kunne vise dem det i dag. Det var den her kamp, vi drømte om. Det er fantastisk følelse, at det lykkedes på denne måde, fortæller kantspilleren, som nu kan se frem til Europa League-gruppespillet.

Fra klokken 13.00 trækkes der lod til puljerne, og her har Malmö FF og FC København mulighed for at møde hinanden, og det er en mulighed, som Søren Rieks håber på.

- Kan vi det? Det vil være sjovt. Så kan vi slå endnu et dansk hold.

Den tidligere Esbjerg-spiller var involveret i begge kampe mod FC Midtjylland, og det samme var Malmö FFs to andre danskere, Anders Christiansen og Lasse Nielsen.

Superliga

Mere Superliga

Fokus