Video : Tipsbladet
Generelle

Fransk legende roser Dolberg: Han har internationalt niveau

Kasper Dolberg har international klasse. Det mener den tidligere franske midtbane-legende og nu Nice-træner, Patrick Vieira, efter Dolberg ene mand nedlagde Lyon søndag aften.

Kasper Dolberg var høj grad i fokus søndag aften, da han scorede begge mål for Nice i 2-1 sejren over Lyon.

Begge mål var "rigtige angribermål", hvor det første var på en omsamling inde i feltet, og det andet var på et fantastisk løb, hvor han kom foran sin direkte modstander inde i feltet og dirigerede bolden i kassen.

Læs også:Barcelonas wonderkid satte rekord: Har altid drømt om dette

Mål nummer to gjorde definitivt Dolberg til man of the match, da det lukkede og slukkede kampen til hjemmeholdets fordel, og den flotte præstation blev ikke kun hyldet af de mange fans, men også af holdets cheftræner Patrick Vieira, som mener, at den danske landsholdsangriber er i særklasse:

- Han har internationalt niveau. Vi kan se det på hans bevægelser og den måde, han orienterer sig på. På indlæggene formår han altid at komme foran forsvarsspilleren. Vi skal arbejde på at få så meget ud af ham som muligt, siger Vieira til Nice's hjemmeside, hvor han også roser angriberens arbejdsindsats:

Læs også:Mourinho tager skalp over Guardiola i dramatisk kamp

- Han var meget ivrig i sin arbejdsindsats. Han lavede meget defensivt arbejde, siger Patrick Vieira.

Kasper Dolberg er med søndagens to scoringer oppe på otte fuldtræffere i sæsonen.

Læs også:Spurs-playmaker om Eriksen: Jeg prøver ikke at sammenligne mig med ham

Læs også:Kasper Dolberg stråler: Dobbelt målscorer i Nice-sejr

Læs også:Nice-danskerne Dolberg og Durmisi får ny holdkammerat fra Barcelona