Her udvikles danske superstjerner

Spilleglæde
På træningsbane 7 holder Ronald de Boer og en anden træner skarpt øje med kun otte unge spillere, der modtager specialtræning. På trods af, at solen skinner ned på den dugfriske og perfekte grønsvær, er stemningen et sted mellem trykket og andægtig. I stilhed repeterer de unge spillere sideskift. Spiller A sender bolden med overraskende stor kraft på tværs af banen. Spiller B tæmmer ubesværet med brystet og sparker hårdt under bolden i en glidende bevægelse. Spiller A tæmmer atter med brystet og fortsætter. Gang på gang. De Boer råber opmuntrende til spillerne, mens den anden træner tilsyneladende har indtaget rollen som Bad Cop. Han pisker spillerne verbalt, hver gang de begår fejl. Men ingen klager sig. Det er tydeligt, at de anstrenger sig endnu mere for at rette de små kiks der udpeges.

- Man kan kun udvikle børn, der har det sjovt. Vi må stille nogle rammer til rådighed, der gør fodbold sjovt. Det er noget vi er blevet mere bevidste om. Førhen var vi alt for organiserede og det kunne nogle gange dræbe fodboldglæden. F.eks. er vi begyndt med en ny slags træning, »peer-to-peer«, hvor ældre spillere underviser de yngre. En slags workshop, hvor de unge kan træne bestemte færdigheder som positionering eller tæmninger. Så her ser man en blanding af alt fra U/10 til U/16 - uden voksne. Det er en idé, som vi er i fuld gang med at implementere. Derudover gør vi det klart for børnene, at det er dem, der bestemmer tempoet for deres udvikling. Vi er ved at være tilbage på sporet hvad det angår. 

Profit vs sølvtøj

- Akademiet er klubbens livline. Vi er, ligesom danske klubber, alligevel ikke i stand til at konkurrere med de store engelske, spanske, tyske og italienske klubber. Vi er for små. Så vi må være intelligente på andre måder. Derfor er vi er nødt til at opdage gode spillere. Vi foretrækker hollandske spillere og i enkelte tilfælde spillere udefra. Nogle gange er vi nødt til at betale for dem, men så skal vi også være sikre på at vi kommer til at få de penge igen indenfor få år. Og være sikre på, at vi oplever succes med spillerne. For klubben er sulten efter succes og hvis vi kun lever for at udvikle og sælge spillere fjerner vi os fra, hvad Ajax egentlig handler om.  

- Ja, forandringen over den seneste tid er sket, fordi klubben før i år ikke havde vundet et mesterskab i syv år. Vi uddannede spillere, vi solgte spillere, men de var så unge at holdet ikke var i stand til at få succes, før de rejste fra klubben. Derfor begyndte vi langsomt at fjerne os fra klubbens filosofi.

- Sulten efter succes var blevet så stor, at vi købte en del modne spillere som erstatning, som var ældre og mere erfarne. Men de var ikke klassespillere. De fyldte førsteholdets pladser og blokerede adgangen for de nye generationer. Derfor blev akademiet kritiseret for ikke at levere nok spillere til førsteholdet. Men hvis vi køber for mange ind, fordi de unge ikke får lov at blive længe nok, er det jo ikke akademiets skyld.
Derudover begyndte vi at glide væk fra filosofien om at presse, angribe og være dominerende. Vi trak os tilbage på banen, vi blev mere afventende for at opnå resultater. Efterhånden vandt vi flere kampe, men det skete ikke på tilfredsstillende vis. Ikke for publikum og slet ikke for klubbens folk. Det gjorde folk som Johan Cruyff og Dennis Bergkamp kede af det.   

- Egentlig ikke. Men det gør ondt, hvis de smutter uden at betale tilbage til klubben overhovedet. Med mesterskaber eller transfersummer. Men vi kan ikke konkurrere med klubber som Barcelona. Så i stedet er vi stolte, når Holland starter VM-finalen med 7 af vores tidligere elever i startopstillingen.

Den nøje afsatte tid til interviewet er gået og seancen slutter som den startede. Med Tipsbladets udsendte halsende efter den tårnhøje hollænder, der atter skal ud til spillerne og gøre sig tanker om fremtidens Ajax.