Italiensk VM-vinder idømt to års fængsel: Jeg lider som en hund
Foto: Getty Images
Generelle

Italiensk VM-vinder idømt to års fængsel: Jeg lider som en hund

38-årige Vincenzo Iaquinta, der var med til at vinde VM i 2006, skal to år i fængsel. Hans far skal afsone 19 år. Begge er dømt i en stor mafiasag med 150 mennesker.

For 12 år siden var 38-årige Vincenzo Iaquinta med til at vinde verdensmesterskabet i fodbold med Italien, men i dag tog hans liv en negativ drejning. En domstol i hjemlandet idømte ham således to års fængsel.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at Iaquinta sammen med 150 andre var anklaget i en stor sag om forbindelser til mafiaen. Den tidligere angriber blev dog frikendt i den del af anklageskriftet, men til gengæld kendt skyldig i våbenbesiddelse.

Hans far, Giuseppe, fik også 19 års fængsel for sin indflydelse i sagen. Advokaterne for Vincenzo og Giuseppe Iaquinta kunne dog fortælle, at de har tænkt sig at appellere dommeren. 

Vincenzo Iaquinta, der stammer fra Calabria-regionen, var bestemt ikke tilfreds med dommen, og det udtryke han tydeligt på vej ud af retten.

- De har ødelagt mit liv på baggrund af ingen, fordi jeg kommer fra Calabrien. Vi har ikke gjort noget, og vi har ikke noget at gøre med Ndrangheta. Jeg lider som en hund – for ingenting, sagde den tidligere landsholdsangriber.

Ndrangheta er en organiseret kriminel organisation, der hører til i Calabrien, og den er vokset over de seneste 10 år, hvor den har smuglet kokain og andre stoffer inde i Europa fra Sydamerika.