Stor gennemgang: Sådan fungerer transfermarkedet i 2018

Agenter og mellemmænd
Kære børn har mange navne. Liberaliseringen af agentmarkedet for et par år siden har de facto medført, at nærmest enhver kan optræde som agent, eller mellemmand, som positionen nu betegnes i dansk fodbold.

Et af de helt centrale aspekter anno 2018 og de seneste år er, at agenter i stadigt større grad har bevæget sig væk fra den traditionelle agentrolle, hvor agenten får en mindre procentdel af en spillers løn for at repræsentere spilleren.

Bevægelsen har været undervejs på globalt plan i 15-30 år og i højere grad slået igennem i dansk klubfodbold de seneste tre-fem år.

I praksis er forskellen, at mange spillere, især de etablerede med store lønninger, formelt ikke har nogen fast agent, de betaler til.

En spiller har typisk alligevel en agent, han tidligere har benyttet, og som hentes ind til kontraktforhandlinger eller tvivlsspørgsmål om kontraktforhold.
Den helt store ’payday’ for agenten kommer, når en spiller skal skifte klub eller indgår en stor kontraktforlængelse.

Spilleren har enten førnævnte uformelle forhold til en agent, som repræsenterer spilleren i forhandlinger og forsøget på at finde en passende ny klub, hvorefter det i nogle tilfælde er klubben, der af skattehensyn aflønner agenten – en praksis, der er mere end på kant med skattelovgivningen.

For attraktive spillere kan der også udvikle sig en form for auktion, hvor en række agenter og mellemhandlere tilbyder spilleren og den sælgende klub aftaler med bestemte, købende klubber, alternativt retten til at forsøge at sælgeren spillere i bestemte ligaer og til en bestemt pris, med et aftalt cut til agenten af transferbeløbet.

For relativt stærke spillere har agentmarkedet udviklet sig i en retning, hvor den modige (dumdristige?) og kyniske spiller kan skære en rigtig stor del af kagen til sig selv.
En gennemgang af Politiken i marts 2017 viste, at professionelle fodboldklubber i Danmark betalte agenter i alt 27 millioner kroner i 2016, hvilket var mere end tre/fjerdedele af de samlede betalinger til agenter i dansk fodbold. I FCK’s køb af Erik Johansson, AGF’s af Morten ”Duncan” Rasmussen og Brøndbys af Kamil Wilzcek var det klubben, der betalte for agenten i handlen, selvom selvsamme agenter i danske medier optrådte som repræsentanter for de pågældende spillere, og ikke klubberne.

Men det er langt fra altid tilfældet, at magtforholdet er sådan.

Stærke agenter og ikke mindst agentfirmaer udøver også stor magt på transfermarkedet.

I mange tilfælde er aflønningen blevet mere præstationsafhængig med koblingen til transfers og kontraktforlængelser. Men store agenter og agentfirmaer i Europa og Sydamerika, og deres mindre men efterhånden også indflydelsesrige fætre i eksempelvis dansk klubfodbold, fungerer som gatekeepere for både attraktive spillere og klubber, både når det kommer til køb og salg.

Det måske mest oversete faktum overhovedet på transfermarkedet er, at agenter lige så ofte repræsenterer klubber som spillere.
Når storklubberne på Premier League- og Champions League-niveau henter superstjerner, er det som oftest ikke nok at ringe til stjernens agent og nuværende klub.
Der er ofte indtil flere agenter og mellemhandlere, der på den ene eller anden måde hjælper klubben i anskaffelsen af en dyr spiller, og i sidste ende får betaling af den købende eller sælgende klub som del af handlen.

Storklubberne har meget at sige på transfermarkedet, da det er deres penge, der finansierer hele gildet, men de største agenter og agentfirmaer har så sandelig også meget at sige.

Agenterne holder sig på god fod som muligt med så mange – og rige – klubber, som de kan. Til gengæld kan de største agenter i høj grad have et monopol på de største stjerner og de teenagere og nye førsteholdsspillere i verden, der ser mest lovende ud.

De bedste spillere har det med at slutte sig til de største og mest indflydelsesrige agenter og firmaer, fordi spillerne ved, det er vejen til verdens største klubber.
De bedste klubber i verden ved, de bliver tilbudt disse spillere først, mens eksempelvis en spiller som Gabriel Jesus aldrig vil blive tilbudt en lang række klubber.
Alle 20 Premier League-klubber og yderligere minimum 20-30 klubber i verden burde sagtens kunne finde de 240 millioner kroner, supertalentet Jesus kostede ved skiftet fra Palmeiras til Manchester City 1. januar 2017.

Men en del af forståelsen mellem de største klubber i verden og de største agenter er, at klubber og spillere udenfor det fælles system ikke skal blande sig. Så storklubberne får tilbudt de bedste spillere eksklusivt, mens andre agenter og firmaer end klubbernes eksisterende partnere har meget svært ved at bryde ind i systemet og ofte må nøjes med at være sekundære partnere eller som minimum inkludere de allerstørste agenter og agentfirmaer i handlen, hvis agenter udenfor den absolutte elite er så heldig at have en attraktiv spiller, en af storklubberne bare vil have.

Slutresultatet er ifølge den internationale spillerforening FIFPro, at agenter og mellemmænd indkasserer omkring en tredjedel af omsætningen på transfermarkedet.

I dansk sammenhæng er det værd at vide, at der i mange mindre handler eller frie transfers også betales agenthonorarer, ligesom der gøres i de store handler. Skifter en spiller klub, selv i små, professionelle klubber uden for den bedste række, er der i mange tilfælde mindst en agent, der bliver betalt.

I slutningen af 2017 indførte DBU skærpede regler og krav for agentarbejde på det danske marked.

Et andet overset, og vigtigt, punkt er agenters indflydelse over trænere og trænermarkedet. Nogle trænere er direkte repræsenteret af en agent, andre har ligesom stærke spillere uformelle aftaler, og i Sydeuropa og Sydamerika men også i nogle tilfælde i engelsk fodbold og selv i Danmark kan man se, at agenters forhold til bestemte trænere kan have indflydelse på spillervalg og træneres anbefalinger på transfermarkedet.

Et interessant tilfælde var agent-, investerings- og marketing-firmaet Doyens samarbejde med Diego Simeone. Doyen repræsenterede argentinske Simeone, samtidig med at Doyen havde økonomiske interesser i indtil flere Altético Madrid-spillere.

Det samme mønster ses i dag i engelske Wolverhampton, hvor Jorge Mendes’ første klient Nuno Espirito Santo er manager, stadig med Jorge Mendes som repræsentant. Samtidig har Wolverhampton fem portugisiske førsteholdsspillere, der er repræsenteret af Mendes’ firma Gestifute.

Læs om: Spinarbejde på markedet - klik her
Læs om: Klubbernes rolle og interesser - klik her
Læs om: Transfers, lønninger og priser - klik her
Læs om: De store handler + nye investorer - klik her
Læs om: Love og regler - klik her
Læs om: Skat og imagerettigheder + fodboldforbundene - klik her