Stor gennemgang: Sådan fungerer transfermarkedet i 2018
Foto: Getty Images
Generelle

Stor gennemgang: Sådan fungerer transfermarkedet i 2018

Få den store forklaring på de mange mekanismer, der er i spil i et internationalt transfervindue, hvor der er mange interesser og aspekter at tage hensyn til i handlerne, hvor millioner af kroner skifter hænder.

Hvordan kan Virgil van Dijk koste 75 millioner pund?
Den store handel i januarvinduet så ud til at være Diego Costas skifte fra Chelsea til Atlético Madrid, indtil Liverpool og Southampton i sidste uge lod forstå, at hollandske Virgil van Dijk skifter til Liverpool for 75 millioner pund, svarende til 630 millioner kroner.

Handlen er et udmærket eksempel på, hvordan transfermarkedet fungerer for klubber på allerøverste niveau og i lagene under.

I Premier League må lønningerne kun stige med et mindre tocifret millionbeløb (i danske kroner) per sæson, en regel klubberne og fodboldforbundet har lavet, så de enorme stigninger for hver ny tv-aftale ikke kun går til spillerlønninger.

Mange klubber har derfor mange penge mellem hænderne, og lysten til at sælge de bedste spillere til konkurrenterne er ikke stor. Det har skabt stor inflation i de priser, især de seks-otte største klubber i Premier League skal betale for spillere; sælgerne ved, Premier League-klubberne har råd til at betale voldsomt store beløb i transfer.

Set i forhold til Liverpool og andre topklubbers omsætning betaler man ikke mere for spillerne, end man gjorde for fem, ti og femten år siden.

Desuden er de høje priser med til at sikre, at klubber længere nede i systemet får sværere ved at komme til tops. Sportsligt er det på ingen måde til fordel for Europas største klubber, hvis der kom et loft på transferbeløbene – de vil hellere bevare monopolet og maksimere chancerne for at ligge i toppen, hvor man deltager i Champions League og kan tiltrække de bedste spillere, der vil spille med om mesterskaber og i Champions League, og som ikke har lyst til at risikere at spille for en klubben i midten eller bunden af en national liga.

Nye investorer
En ting er investorer fra lande udenfor Europa, der har andre formål med at købe en europæisk fodboldklub end at tjene penge på kort og mellemlangt sigt.
En anden, nyere bevægelse er de investorer, der tidligere skød milliarder af kroner i playersponsorater, men nu er begyndt at købe hele eller dele af klubber for at lave forretninger indefra, efter playersponsorater – på papiret – er blevet forbudt.

Investorer har købt sig ind i klubber på snart sagt alle kontinenter for at tjene penge på transfermarkedet, og ved at handle spillere og tage honorarer til sig selv forsøger de at skabe en forretning for sig selv, mens klubben i de grelle tilfælde ikke er meget mere end en skal for nogle investorer, der gambler på transfermarkedet.

Et forsøg på at skabe en klub, der omsætter spillere på transfermarkedet, er Mouscron i Belgien.

Klubben er ejet af topagenten Pini Zahavi, der købte Mouscron ud af en alvorlig økonomisk klemme i 2015. Mouscron, der ligger ved den franske grænse i nærheden af Lille, nævnes også som en mulig satellitklub for Paris Saint-Germain, 250 km væk i den franske hovedstad.

Læs om: Spinarbejde på markedet - klik her
Læs om: Agenter og mellemmænd - klik her
Læs om: Klubbernes rolle og interesser - klik her
Læs om: Transfers, lønninger og priser - klik her
Læs om: Love og regler - klik her
Læs om: Skat og imagerettigheder 
+ fodboldforbundene - klik her