Stor gennemgang: Sådan fungerer transfermarkedet i 2018
Foto: Getty Images
Generelle

Stor gennemgang: Sådan fungerer transfermarkedet i 2018

Få den store forklaring på de mange mekanismer, der er i spil i et internationalt transfervindue, hvor der er mange interesser og aspekter at tage hensyn til i handlerne, hvor millioner af kroner skifter hænder.

Love og regler
Skal man leje eller købe?

Kan betalingen falde senere?

Kan man komme af med ham den løntunge reserve, hvis nødvendigt uden transfer og med en pose penge i hånden til spilleren?

UEFA’s Financial Fair Play-regler er et af de regelsæt, der påvirker transfermarkedet mest.

Overordnet betyder reglerne, at klubberne i Europa ikke må tabe for mange penge over en årrække, hvilket en lille, dedikeret enhed i UEFA tjekker årligt, når klubber, der skal i de europæiske turneringer, indsender deres regnskaber.

Overholder man ikke FFP-reglerne og kan man ikke levere en overbevisende forklaring på tallene til UEFA’s FFP-enhed, får klubben alt mellem fra bøde over færre spillere i den europæiske trup til udelukkelse fra én eller flere sæsoners deltagelse i Champions League og Europa League.

FFP-reglerne får klubberne til at strukturere arbejdet på transfermarkedet, så udgifterne falder på de mest fordelagtige tidspunkter i forhold til at få regnskabet godkendt i UEFA. Det kan afgøre, om spilleren skifter klub i en transfer eller på leje, og hvornår betalingerne skal falde.

Et andet vigtigt regelsæt er de enkelte lande og ligaers begrænsninger for udenlandske spillere.

Storbritannien og dermed Premier League har et pointsystem, hvor en spiller uden for EU’s økonomiske samarbejde skal have spillet en vis procentdel af sit lands landskampe de foregående to år for at få arbejdstilladelse.

For eksempel betyder det, at FC Midtjyllands nigerianske fyrtårn Paul Onuachu ikke kan skifte til en klub i Championship, selvom der sportsligt givetvis var indtil flere klubber i rækken, der gerne betalte et tocifret millionbeløb for angriberen.

I den kinesiske liga er reglerne langt mere strikse, ligesom de også er i Rusland.

I Kina må klubberne i bedste række kun bruge tre udenlandske spillere per kamp, inklusiv den plads til en spiller fra et andet land i det asiatiske fodboldforbund, der indtil 2017 gav mulighed for at bruge en sydkoreaner eller australier ”gratis” i forhold til udlændingekvoten.. Oveni kommer en ny skat på køb over 40 millioner kroner af udlændinge.

De regler trådte i kraft til begyndelsen af 2017-sæsonen og er med til at forklare, hvorfor der kun har været få store køb til kinesiske liga siden, og hvorfor blandt andre Shanghai SIPG i 2016 betalte enorme summer for enkelte spillere, i Shanghais tilfælde brasilianske Hulk.

Når der kun må være et begrænset antal udlændinge i en klub og hele verden ved det, er det med til at presse transfer og løn voldsomt i vejret, når en verdensklassespiller som Hulk skifter til Kina i stedet for den større konkurrence og det langt højere sportslige niveau i eksempelvis Premier League.

I en række ligaer, herunder Bundesligaen, er der regler om antallet af unge spillere og egenudviklede spillere i truppen og på holdet. Det påvirker ikke transfermarkedet i samme grad som FFP- og udlændinge-regler, men overordnet har det en effekt, når klubber er forpligtet til at bruge spillere, de selv har uddannet, i stedet for at kunne fylde hele startopstillingen med købte spillere.

Endelig skal man ikke undervurdere EU-lovgivningen og den effekt, den overordnet har og kan få på transfermarkedet. Bosman-dommen faldt på baggrund af, at klubberne og fodboldforbundene brød EU-lovgivningen om arbejdskraftens fri bevægelighed ved at holde på spillere efter kontraktudløb.

Storklubberne og ligaerne i Spanien og Portugal har sammen med investeringsselskaber forsøgt at få kendt FIFA’s forbud mod playersponsorater ulovligt ved forskellige EU-instanser, og fodboldforbundene balancerer konstant mellem at have klare regler, der sætter grænser for klubber og agenter, samtidig med at man overholder EU-lovgivning, der overvejende favoriserer fri konkurrence.

En mindre, men ikke ubetydelig, regel er, hvornår transfervinduerne er åbne. Russiske og portugisiske klubber har eksempelvis nydt stor gavn af at have åbent på deres transfermarked nogle ekstra dage i september, noget som de nationale fodboldforbund har haft ret til at bestemme. Den konkurrencefordel er nu ved at blive inddraget.

Omvendt har det været en voldsom ulempe for klubber i eksempelvis Sverige og Norge, at de i sommermånederne lukkede transfervinduet adskillige uger før resten af Europa. Sverige og Norge har længe åbent i det nuværende vinter-transfervindue, men også her er fordelen tvivlsom, da klubber uden for de to lande ikke har megen lyst til at sælge spillere, de ikke kan erstatte før transfervinduet i sommeren 2018.

Læs om: Spinarbejde på markedet - klik her
Læs om: Agenter og mellemmænd - klik her
Læs om: Klubbernes rolle og interesser - klik her
Læs om: Transfers, lønninger og priser - klik her
Læs om: De store handler + nye investorer - klik her
Læs om: Skat og imagerettigheder 
+ fodboldforbundene - klik her