Stor gennemgang: Sådan fungerer transfermarkedet i 2018

Klubberne
I historierne om transfermarkedet står agenter ofte for skud, og i mange tilfælde med rette, især efter agentmarkedet reelt blev givet frit i 2015.
Men klubberne er også særdeles aktive og i mange tilfælde aggressive, når det kommer til at hente spillere og positionere sig i forhold til konkurrerende klubber og indflydelsesrige agenter.

Ligesom de stærke agenter forsøger at sætte sig på de attraktive spillere og tvinge storklubberne til at hente egne klienter, prøver klubberne at holde egne muligheder åbne, afskære konkurrenter og holde priserne i det leje, der passer deres egne interesser - som vi kommer ind på senere, er det ikke nødvendigvis at holde priser på spillere nede.

Klubber bruger ofte selv agenter til at sælge spillere og komme af med uønskede spillere, der skal ud af spillerbudgettet så hurtigt som muligt.

Klubber dyrker nære relationer til agenter for at stå langt fremme i køen til attraktive spillere, og når klubbens gode spillere senere skal sælges for at holde økonomien i balance, og så er det bestemt heller ikke uhørt, at klubber presser på for at få spillere til at bruge bestemte agenter eller fravælge andre.

Endelig er klubber i mange tilfælde mindst lige så aktive aktører i strømmen af transferhistorier med anonyme kilder.

At spille med bestemte spillere og fravælge andre på grund af fremtidige salgsmuligheder eller spillerens valg af agent eller fravalg af at forlænge en kontrakt er også en del af repertoiret hos nogle klubber, hvilket de pågældende klubber på ingen måde har lyst til at tale om.

Eksempelvis kunne Nicolai Boilesens bænkning i Ajax kobles til danskerens manglende lyst til en kontraktforlængelse, hvorefter Boilesen blev et eksempel til skræk og advarsel for unge spillere i Ajax, der overvejer at takke nej til kontraktforlængelser.

Man har få – om nogen – venner på transfermarkedet, og i skiftende alliancer kan klubber finde på at lave aftaler om at få fat i bestemte spillere via en ”mellemklub”, der har et andet forhold til den potentielle sælger end den klub, der i virkeligheden er interesseret.

Rygterne om, at Neymars skifte til Paris Saint-Germain i virkeligheden er et bekvemt stop på vejen til Real Madrid, er måske overdrevne. Men mere eller mindre faste aftaler i den stil er ikke uhørt på transfermarkedet.

Endelig er det værd at lægge mærke til de modeller med ejerskab af flere klubber i et fælles selskab, som Manchester City, Chelsea, Udinese/Watford og Red Bull er kendt for.
Der er mange flere mindre modeller i samme stil – Matthew Benhams ejerskab af Brentford og FC Midtjylland er en – men de fire samarbejder er bemærkelsesværdige.
Især Manchester City og Udineses model under Pozzo-familien har været at hente spillere ind via storklubben og så flytte dem ud til feederklubber.
Italienske topklubber har gjort noget lignende i årtier, men med de fire klubsamarbejder i spidsen er modellen gjort global. Modellen er med til at flytte spillere rundt i ugennemsigtige transaktioner.

Læs om: Spinarbejde på markedet - klik her
Læs om: Agenter og mellemmænd - klik her
Læs om: Transfers, lønninger og priser - klik her
Læs om: De store handler + nye investorer - klik her
Læs om: Love og regler - klik her
Læs om: Skat og imagerettigheder + fodboldforbundene - klik her