Video : Tipsbladet
Generelle

Tyrkisk storklub bød på Onuachu: Nu er græsk angriber på vej i stedet

Galatasaray har budt på Paul Onuachu, men den tyrkiske storklub ser i stedet ud til at lave en aftale med en græsk angriber.

Paul Onuachu har ikke lagt skjul på, at han gerne vil videre i karrieren, og derfor håber han på at få gennemført et skifte inden transfervinduets lukning. Én af de interesserede klubber er dog formentlig ude af billedet.

Den tyrkiske storklub, Galatasaray, har angiveligt budt 52 millioner kroner for FC Midtjylland-profilen, men på trods af det ser det ikke ud til, at Paul Onuachu skal en tur til Tyrkiet.

På sin hjemmeside oplyser Galatasaray i dag, at klubben har indledt forhandlinger med Marseille i et forsøg på at hente Konstantinos Mitroglou, og ifølge ultrAslan er den græske angriber også ankommet til Istanbul inden det formodede skifte.

Hvis Galatasaray får fat i 30-årige Konstantinos Mitroglou er det usandsynligt, at Paul Onuachu også kommer til den tyrkiske storklub, og derfor må den nigerianske angriber formentlig håbe på, at en anden klub er interesseret.

Tidligere i måneden har Genk ifølge den belgiske avis, Het Nieuwsblad, fået et bud på den høje angriber afvist.