Video : Tipsbladet
Landshold

Fridage til Eriksen: Han har brug for et par dage til at slappe af

Christian Eriksen møder først ind i landsholdslejren på torsdag, efter han sammen med sit hold spillede Champions League-finale lørdag. En finale, som Tottenham tabte.

Det har været en lang sæson for den danske landsholdsspiller Christian Eriksen, men inden han for alvor kan gå på ferie, mangler han hat spille to EM-kvalifikationskampe med Danmark.

Men når Danmark på fredag møder Irland, bliver det ikke en Eriksen, der har en masse landsholdstræning i benene, for Danmarks 10'er har fået fri til at hvile lidt efter den lange sæson og Champions League-finalen lørdag, som Tottenham tabte til Liverpool med 2-0.

Og Åge Hareide peger på, at han har taget beslutningen om, at Eriksen skal holde fri.

- Det har jeg gjort, fordi Christian har brug for et par dage til at slappe af og hvile hovedet mentalt. Han har gennem foråret oplevet et stort pres for, at Tottenham kunne kvalificere sig til Champions League. Derfor har jeg vurderet, han har haft behov for at sænke skuldrene lidt, siger Åge Hareide ifølge Ekstra Bladet og forklarer:

- Christian var nu meget glad for at få et par ekstra fridage.

Eriksen ventes at være klar, når Danmark møder Irland på fredag, inden der den 10 juni venter en landskamp mod Georgien. Begge kampe er i Telia Parken i København.