Video : Tipsbladet
Landshold

Hjulsager træner med landsholdet: Fedt at få lov at vise sig frem

Celta Vigo-spilleren er ikke udtaget til de kommende kampe, men han glæder sig over at kunne vise frem.

I disse dage træner det danske landshold på hybridbanen i Brøndby, hvor blandt andre Andrew Hjulsager har fået lov til at træne med, selvom han ikke er udtaget til de kommende kampe. Selv er kantspilleren glad for at være med.

- Det er dejligt. Jeg kan godt lide at holde mig i gang, og så er det fedt at få at vise sig frem. Det er også et tegn på, at hvis man gør det godt i nogle klubber i udlandet, kan man komme ind omkring det, siger han til 3point.dk.

Hjulsagers deltagelse i landsholdets træninger betyder også, at han er tilbage i Brøndby, hvor han spillede inden skiftet til Spanien. Det er en sjov oplevelse for den 24-årige kant, som især hæfter sig ved de mange nye tiltag.

Det danske landshold møder uden Andrew Hjulsager Irland og Georgien i EM-kvalifikationen henholdsvis den 7. og 10. juni. Begge kampe bliver spillet i Telia Parken.