Video : Tipsbladet
Landshold

Ikke engang VM kan få Zlatan i blågult igen: Min landsholdstid er slut

Zlatan Ibrahimovic slår fast, at hans tid på landsholdet er overstået. Samtidig peger han på, at det svenske landshold nu kan spille helt uden pres, da han ikke er med i opgørene mod Italien.

Det er ikke kun Danmark og Irland, der skal spille playoff-kampe om pladser til VM i Rusland. Det samme skal eksempelvis Sverige og Italien, som skal møde hinanden. Det bliver uden Zlatan Ibrahimovic, der efter EM i 2016 stoppede på landsholdet.

Han siger nu i et interview med Sky Sports Italia, at selv hvis Sverige skulle komme med til VM, så kan det ikke lokke ham til at vende tilbage i de blågulee farver.

- Jeg tænker slet ikke på Sverige eller VM. Jeg tænker kun på at komme så hurtigt tilbage i form som overhovedet muligt. Min historie med det svenske landshold er afsluttet. Måske kunne jeg have gjort mere. Måske kunne jeg have gjort mindre, men min tid er overstået. Det kunne dog være meget smukt, hvis Sverige kom med til VM, siger Zlatan Ibrahimovic.

Svenskernes italienske modstandere har ikke misset en VM-slutrunde siden 1958, og de må nok antages som ret store favoritter til at gå videre til slutrunden. Zlatan Ibrahimovic peger derfor også på, at Sverige kan spille uden pres i de to opgør.

- Nu hvor jeg ikke er en del af holdet mere kan de spille med mindre pres på deres skuldre. Folk forventer mindre. Da jeg var der var forventningen, at holdet kunne vinde VM eller EM. Min opfattelse er, at det har ændret sig nu, og at de kan spille uden pres og uden noget at tabe, siger Zlatan Ibrahimovic.

Sverige og Italien krydser klinger for første gang fredag i Sverige, og returkampen er på mandag i Italien.


Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.