Jon Dahl ubekymret trods Hareide-fravær
Foto: Getty Images
Landshold

Jon Dahl ubekymret trods Hareide-fravær

Jon Dahl Tomasson er ikke bange for at tage ansvar i fraværet af landstræner Åge Hareide.

Åge Hareide døjer med en bakterie i sit knæ efter en operation, hvorfor landstræneren torsdag misser EM-kvalifikationskampen mod Gibraltar.

Assistent Jon Dahl Tomasson overtager dermed det store ansvar i Hareides fravær, og den tidligere Excelsior- og Roda-træner er afklaret med rollen.

- Jeg har været cheftræner før. Bare ikke på landsholdet. Men der findes jo ikke så mange med dansk pas, der har haft 13 års erfaring med landsholdsfodbold.

- Åge og jeg har altid haft et meget fortroligt, tæt og lige samarbejde. Så det bekymrer mig overhovedet ikke. Tværtimod, siger Tomasson til Ritzau.

Det er endnu ikke kommet en afklaring på, om Hareide bliver klar til søndagens møde med Georgien, men man har ikke tænkt sig at risikere noget, fortæller landsholdslæge Morten Boesen.

- Det kan godt gå hurtigt, men forløbet har været relativt langstrakt nu, så det kommer an på, hvordan han reagerer. Og hvordan han har det efter at have ligget stille i en periode. Det er de parametre, vi følger. Han skal jo også være frisk til at rejse.

- Derfor tør vi ikke lade Åge rejse (til Gibraltar), selv om han egentlig har det okay. Knæet har bedst af at få ro, og han skal tage sin antibiotika, så derfor bliver han hjemme. Lige så snart der er styr på det, og det kan der komme hurtigt, så skal vi vurdere, om han er frisk nok til at rejse ned til næste kamp.

Kampen mod Gibraltar fløjtes i gang torsdag klokken 20.45.