Video : Tipsbladet
Landshold

Medie: Messi tager en pause fra landsholdet

Ifølge det spanske medie Marca stiller den argentinske stjerne ikke op for landsholdet i resten af 2018.

Lionel Messi er efter en skuffende VM-slutrunde gået i tænkeboks. Han skal finde ud af, om han i fremtiden vil være en del af det argentinske landshold.

I første omgang betyder det, at han ikke er til rådighed for den midlertidige landstræner Lionel Scaloni resten af året, skriver Marca.

Det er ikke første gang, at Barcelona-stjernens fremtid på landsholdsplan har været usikker. I 2016 sagde han stop efter Copa América, men to måneder senere besluttede han at give det et forsøg mere.

Det er derfor usikkert, om 31-årige Messi vælger at stille op for sit land til næste års Copa América i Brasilien.

Messi har scoret 65 gange i 128 optrædener for Argentina.