Video : Tipsbladet
Landshold

Nigeriansk stjerne fremhæver Onuachu inden AFCON

Forud for Africa Cup of Nations nævner John Obi Mikel FCM-stjernen som et stort talent i Nigeria-truppen.

Nigeria forbereder sig lige nu til Africa Cup of Nations. Her er Paul Onuachu fra FC Midtjylland med i truppen, og ham fremhæver anfører og stjerne, John Obi Mikel, i et interview til landsholdets Youtube-kanal sammen med Villarreals Samuel Chukwueze.

- Der er utroligt talentfulde spillere, som jeg ser det – særligt Chukwueze og den høje angriber Paul Onuachu. Man kan se, at der er meget energi i holdet, siger han.

Foruden de to talentfulde spillere nævner kaptajnen stammen af rutinerede spillere, som skal løfte meget for den stolte afrikanske fodboldnation.

- Med den erfaring vi har med Ekong, Balogun, Kenneth Omeruo og Musa, som har været der i et stykke nu, sammen med Abdullahi Shehu og mig og den ungdommelighed, der er på holdet, er det en rigtig god blanding, fortsætter han.

Det er John Obi Mikels femte Africa Cup of Nations. Han var også med i 2006, 2008, 2010 og 2013.