Video : Tipsbladet
Landshold

Spansk U21-helt rygtet til halvdelen af Europa: United byder 300 millioner

Dani Olmo storspillede ved U21 EM i juni, og nu meldes det, at en lang række klubber er interesseret i ham.

Spanien fejrede søndag, at de vandt U21 EM, og her var en af holdets afgørende spillere Dinamo Zagreb-angriberen Dani Olmo. Han er nu kommet på indkøbslisten i en lang række topklubber omkring i Europa.

Det melder den kroatiske avis Sportske Novosti.

Dani Olmo scorede tre gange i løbet af turneringen i Italien, hvoraf de scorede i både semifinalen og finalen, som altså har fået storklubberne til at åbne øjnene efter angriberen, som altså til daglig spiller i Kroatien.

Klubberne skulle blandt andet tælle Chelsea, Liverpool, Arsenal, Bayern München, Borussia Dortmund, Bayer Leverkusen, Inter, AC Milan, Paris Saint Germain samt Manchester United. Sidstnævnte skulle have kommet med et bud på 300 millioner kroner.

Der skulle da også være spanske klubber, som har vist interesse i form af Atlético, Valencia, Betis og Sevilla, hvoraf den sidste klub sandsynligvis skal finde en erstatning for Wissam Ben Yedder i den nærmeste fremtid.

Olmo begyndte sin karriere i Barcelona, men i 2014 rykkede han videre til Dinamo Zagreb, hvor han har spillet 102 kampe med 26 scoringer til følge.