Video : Tipsbladet
Landshold

Undrer sig over Bale-aftale: En smule mærkeligt

Gareth Bales kontrakt med Los Angeles FC bliver nu omtalt som en smule mærkværdig, idet kontrakten udløber midt i MLS-sæsonen.

Gareth Bale bekræftede lørdag sit skifte til Los Angeles FC, men waliserens aftale med MLS-klubben er 'en smule mærkelig'.

Sådan lyder det nu fra den tidligere Chelsea-spiller Scott Minto, der i dag fungerer som ekspert hos Talksport

- Jeg tror, at Gareth Bale opgav klubfodbold for nogle år siden. Jeg tror, at det mere eller mindre siger alt, at han var klar til at skifte til Kina, da han stadig var i tyverne. Det hele har handlet om landsholdet. Om at blive klar til slutrunder, om at kvalificere sit land til store turneringer og spille i dem. Sådan har det været i nogle år nu, lyder det således fra Minto.

- Han har underskrevet en kontrakt på 12 måneder, hvilket er en smule mærkeligt, for det er halvvejs igennem MLS-sæsonen. Men i sidste ende handler det hele om at blive klar til VM. Det er interesant, for grundspillet slutter vist den 6. oktober, så han har stadig seks uger eller deromkring, hvor han skal holde sig i gang et andet sted. Måske tager han til Cardiff og træner med der.

Gareth Bale er ikke det eneste stjernenavn, der er rykket til MLS denne sommer. Også de italienske europamestre Giorgio Chiellini og Lorenzo Insigne er rykket til USA. Førstnævnte bliver holdkammerat med Bale, mens sidstnævnte er skiftet til Toronto FC.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.