Video : Tipsbladet
Ligue 1

Dolberg forklarer om urtyveri: Jeg accepterede hans undskyldning

Danske Kasper Dolberg fik tidligt i sin OGC Nice-karriere stjålet et ur af stor værdi. Dolberg endte med at acceptere undskydningen fra urtyven.

22-årige Kasper Dolberg har snart brugt en halvsæson i fransk fodbold, og den danske angriber har både haft op- og nedture. Mål har han lavet fem af, og han har været et stensikkert kort i træner Patrick Vieiras startopstilling, men der har også været noget at forholde sig til uden for banen, hvor tiden i fransk fodbold nærmest startede med et urtyveri.

Tyven var Lamine Diaby-Fadiga, der har undskyldt for at have stjålet Kasper Dolbergs ur. Og Kasper Dolberg fortæller nu, at Lamine Diaby-Fadiga rettede en undskyldning direkte til Kasper Dolberg.

- Han sagde, at han var ked af det, og så valgte jeg at acceptere undskyldningen, lyder det fra danskeren, der har talt med Nice-Matin.

Læs også:Aldrig set tidligere: Kasper Dolberg brokker sig over dommerne

Det var ellers en svær tid, da Kasper Dolberg fik stjålet uret. I hvert fald i starten.

- På dagen for tyveriet havde jeg det ikke godt. Men alle hjalp mig og var rare mod mig. Klubben sagde, at det nok skulle gå, og at jeg ville få uret erstattet. Fra det tidspunkt var jeg ikke så bekymret længere, og jeg vidste, at det ville ende positivt. Jeg valgte at stole på klubben og fokuserede på spiillet på banen, og det endte jo også godt, siger han.

Kasper Dolberg troede først, det var et personligt angreb, men så satte han tyveriet i perspektiv. 

Læs også:Nice med positivt nyt om skadet Dolberg: Han har ikke brækket foden

- Det kunne jo også være sket for mig på gaden, for sådan nogle ting sker jo.

Kasper Dolberg er tvivlsom til OGC Nices opgør mod Toulouse lørdag, da han er blevet skadet i foden.

Læs også:Patrick Viera: Kasper Dolberg tvivlsom til Toulouse-opgør

Læs også:Durmisi jubler over skifte: Målet er en ny Nice-kontrakt til sommer

Læs også:Neymar, Mbappé og Joachim A. på ugens hold i Frankrig