Video : Tipsbladet
Ligue 1

Landsholdsspiller skulle have mødt Juventus: Det er en sindssyg situation

Joachim Andersen skulle have spillet Champions League-kamp mod Juventus i denne uge, men er i stedet rejst hjem til Danmark, hvor samfundet ligger i dvale.

Livet som fodboldspiller er i forvejen fyldt med kontraster - fra de fyldte stadioner til de sure timer på vindblæste træningsbaner - men sjældent har det været tydeligere end i denne tid. Spørg bare Joachim Andersen. Landsholdsstopperen fortæller til Viaplay, hvordan han har oplevet de seneste uger.

Hans klubhold skulle eksempelvis har spillet mod Juventus i Champions Leagues ottendedelsfinaler i denne uge. Men i stedet holder fransk og international fodbold coronapause, og Lyon-spillerne er sendt hjem.

Læs også:Virus-ekspert: Champions League-opgør kan have haft dødelige konsekvenser

Derfor sidder Andersen i Danmark, hvor han kan kigge langt efter Champions League-hymnen.

- Jeg kan huske, for to uger siden skulle vi spille mod Reims hjemme. På kampdagen fik vi at vide, at kampen var aflyst. Det var så ugen efter, om tirsdagen, vi skulle spille mod Juventus. Det er selvfølgelig en sindssyg situation og noget, som der aldrig er nogen, der har oplevet før, siger Joachim Andersen til Viaplay.

Læs også:Medie: Gonzalo Higuain forlader coronakarantæne

Han og Lyon vandt 1-0 over Juventus i det første opgør på hjemmebane. Derfor var der lagt op til en gyser i returkampen. Men i slutningen af sidste uge satte UEFA alle europæiske kampe på pause.

I tirsdags udsatte forbundet så også EM-slutrunden. Den er flyttet fra sommeren 2020 til sommeren 2021. Stadig juni-juli. Hvornår Joachim Andersen og Lyon skal i aktion igen er dog stadig et åbent spørgsmål.

Se hele interviewet i toppen af denne artikel.

Læs også:UEFA udskyder flere slutrunder: U21-EM har ingen ny dato

Læs også:Her er otte film og serier til at holde fodboldabstinenserne i skak

Læs også:UEFA har planen klar: Ligaerne kan spille frem til 30. juni