Lyon skriver med fransk spiller i Rusland
Ligue 1

Lyon skriver med fransk spiller i Rusland

Mathieu Valbuena er tilbage i fransk fodbold efter kun et år i Dynamo Moskva.

Lyon kommer til at råde over en stærk offensiv i denne sæson. Det franske mandskab, der allerede har Alexandre Lacazette, Nabi Fekir og Claudio Beauvue på kontrakt, har nu hentet 30-årige Mathieu Valbuena tilbage til Ligue 1.

Den franske landsholdsspiller skifter til Lyon på en aftale, der gælder i tre år. Han kommer fra en kort ophold i russiske Dynamo Moskva, som han kun nåede at spille for i et år.

- Jeg fortryder ikke noget som helst med Dynamo Moskva, hvor alt gik godt den første sæson, men her det andet år var de sportslige målsætninger ikke længere i tråd med, hvad jeg ønskede mig, siger Valbuena ifølge Sky Sports.

- Vi kender Lyons Lyons niveau efter en meget god 2015-sæson, og nu skal de også spille med i Champions League. Det er alle ting, som spillede en rolle i min beslutning.

- Jeg er glad for at tilslutte mig Lyon. Jeg kommer med en ydmyghed og ambitioner om at vinde titler og få oplevelser, slutter spilleren.

Mathieu Valbuena lavede seks mål i 29 kampe for Dynamo Moskva. På det franske landshold har den tidligere Marseille-spiller trukket i trøjen 48 gange og nettet syv gange.