Video : Tipsbladet
Ligue 1

PSG dropper Neymar i premieren: Bekræfter forhandlinger

Neymar kommer ikke i aktion, når PSG søndag tager hul på Ligue 1. Årsagen er igangværende forhandlinger om et skifte.

Neymar ligner ikke en mand, der i denne sæson skal spille fodbold i den bedste franske række. Det hele ligner et exit fra Paris, men om destinationen hedder FC Barcelona eller Real Madrid er endnu ikke sikkert.

Nu ligner det dog en større og større mulighed, at der kommer til at ske noget.

PSG har nemlig valgt at vrage Neymar til Ligue 1-premieren mod Nimes, og sportsdirektør Leonardo bekræfter, at det skyldes forhandlinger:

- Forhandlingerne omkring Neymar er længere fremme, end de har været tidligere. Der er ikke noget på plads endnu, men vi spiller ikke med nogen, før de har afklaring over fremtiden, siger Leonardo til L'Equipe og fortsætter:

- Vi er simpelthen nødt til at have en afklaring over situationen. Det skal vi have hurtigst muligt, og lige nu er vi ikke klar til at se Neymar i Ligue 1, lyder det.

Det er fortsat FC Barcelona, der er favoritten til at lande en aftale med den tidligere stjerne på Camp Nou.