Aggers kollega tager kampen op i Liverpool
Illustration
Premier League

Aggers kollega tager kampen op i Liverpool

Kolo Toure har netop sagt nej til et skifte til den tyrkiske storklub Trabzonspor og planlægger at spille sin chance i et nyt Liverpool-forsvar.

Kolo Toure har netop afvist et tilbud fra tyrkiske Trabzonspor, og ser dermed ud til at blive i Liverpool. 

Det bekræfter ivorianeren også overfor Sport Ivoire. 

- Trabzonspor er interesserede i mig, men jeg er glad for at være i Liverpool - især efter træneren har genetableret sin tillid til det, jeg bidrage med i truppen, siger Toure til Sport Ivoire. 

Ivorianeren, der i sidste sæson kun var med i 20 Premier League-kampe, ligner ellers en mand med et yderligt mandat i en trup, der er blevet kraftig forstærket i dette transfervindue med tilgang af blandt andet Dejan Lovren og Alberto Moreno i forsvaret. 

Men det afskrækker ikke den 33-årige forsvarsspiller. 

- Der er mulighed for, at jeg måske skal spille nogle kampe i en lavere række for at gøre mig fortjent til spilletid, men jeg er en fighter, og jeg har besluttet at blive i Liverpool, siger Toure.