Video : Tipsbladet
Premier League

Medie: Arsenal kan fyre Unai Emery i dag

Unai Emery står til at blive fyret som Arsenal-manager i løbet af fredagen, skriver engelsk medie.

Når Unai Emery står op lørdag morgen, kan det være som arbejdsløs fodboldtræner.

Arsenal og Emery tabte torsdag 1-2 til Eintracht Frankfurt i Europa League, og dermed oplevede The Gunners endnu et skuffende resultat i en skuffende sæson indtil videre. I Premier League er holdet placeret på en meget lunken ottendeplads, og nu går den formentlig ikke længere for Unai Emery.

Læs også:Presset Emery: Jeg forbliver positiv og realistisk

Det normalt meget troværdige engelske medie The Athletic melder, at 48-årige Unai Emery meget vel kan få sparket som Arsenal-manager i løbet af fredagen.

Mediet skriver, at Arsenal-manageren efter nederlaget til Eintracht Frankfurt skal have bedt sine spillere om at fokusere fuldt ud på søndagens udekamp mod Norwich, men noget tyder altså på, at Emery ikke sidder på bænken i det opgør.

Læs også:Arsenal i ny skuffelse: Taber hjemme mod Frankfurt

Ifølge The Athletic er det mest sandsynlige scenarie, at Fredrik Ljungberg midlertidigt overtager jobbet som Arsenal-manager. 

Læs også:Åge Hareide hylder teenager: Minder om norsk legende

Læs også:Ny Tottenham-dokumentar: Filmhold forevigede angiveligt Pochettinos fyring

Læs også:Presset Emery: Selvfølgelig tror spillerne på mig