Video : Tipsbladet
Premier League

Capello: United har brug for mere end Griezmann

Den italienske manager var ikke imponeret over Manchester United i Europa League finalen.

Fabio Capello tror ikke, at Manchester United kan 'nøjes' med at hente Antoine Griezmann i transfervinduet, hvis klubben vil gøre sig forhåbninger om en succesfuld sæson.

Europa League finalen viste - ifølge den italienske manager - at Premier League-mandskabet mangler underholdningsværdi.

- Det var en dårlig kamp. Der var ikke nok spændende fodbold, siger Capello til Daily Star.

- United er stærke og forsvarer godt, hvilket er fint. Men det er ikke et underholdende mandskab. Griezmann er en meget god spiller. Men hvad er hans bedste plads på banen? Han er ikke angriber. United har brug for mere end ham.

Rygterne har længe kredset om Mourinhos interesse i at hente franskmanden til klubben. Der er dog ikke sket noget konkret endnu.