Video : Tipsbladet
Premier League

Cardiff nægter at betale for Sala - Risikerer transferforbud

Sagen om betalingen for Emiliano Sala, som på tragisk vis døde i en flyulykke, er endnu ikke afsluttet. Cardiff nægter at betale Nantes, og det kan få konsekvenser

Emiliano Sala havde netop skrevet under på en kontrakt med den daværende Premier League-klub Cardiff, da han omkom i en tragisk flyulykke. Først var fodboldverden ramt af chok, men efter chokket har lagt sig, er en grim sag begyndt at udspille sig.

Cardiff havde købt Emiliano Sala af den franske klub Nantes, men da han aldrig kom til at optræde for den walisiske klub, nægter de at betale den aftalte transfersum på cirka 125 millioner kroner.

Det er Nantes ikke tilfredse med, og Cardiff er efterfølgende dømt til at betale Nantes betale 45 millioner kroner af det internationale fodboldforbund, FIFA. Men, waliserne nægter stadig at betale, og det kan nu få konsekvenser. Det skriver Ritzau.

Læs også:FIFA slår fast: Cardiff skal betale millionbeløb for Sala

En redegørelse fra det FIFA slår nemlig fast, at det kan få store konsekvenser for Cardiff, hvis de ikke betaler.

- Konsekvensen for ikke at betale beløbet til tiden består af et forbud mod at registrere nye spillere - både nationalt og internationalt - indtil det aftalte beløb er betalt og op til maksimum tre fulde og på hinanden følgende transfervinduer, lyder konklusionen.

Kort fortalt risikerer Cardiff at få et forbud mod at handle i hele tre transfervinduer. Indtil videre har Cardiff argumenteret med, at selvom Sala blev præsenteret i klubben, nåede han aldrig at skrive under på kontrakten.

Læs også:Nantes involverer FIFA - forlanger Sala-betaling fra Cardiff

Derfor mener de ikke at de er forpligtet til at betale så meget som en krone, og de har ifølge Ritzau tidligere meldt ud, at de vil appellere FIFA's afgørelse til den internationale sportsdomstol, CAS. 

Derfor lader det sidste ord endnu ikke til at være sagt i den triste sag, som er fulgt i kølvandet på Salas tragiske dødsfald. 

Læs også:Cardiff og Nantes enige om første rate af Sala-betaling

Læs også:FC Nantes pensionerer Emiliano Salas trøjenummer

Læs også:Betaling for Sala tilbageholdt: Cardiff kan blive ramt af transferkarantæne