Video : Tipsbladet
Premier League

CAS frikender Manchester City: Slipper for transferkarantæne

Den Internationale Sportsdomstol har efter sigende frifundet Manchester City, efter at Velez Sarsfield anklagede dem for at have brudt FIFAs transferregler.

I 2016 hentede Manchester City den på daværende tidspunkt 16-årige offensivspiller, Benjamin Garre, fra den argentinske klub Velez Sarsfield. Og det var argentinerne ikke tilfredse med.

De hævdede, at Manchester City havde brudt FIFAs regler og havde henvendt sig til Garre, da han blot var 15 år gammel. Her havde storklubbens tekniske direktør, Txiki Bergiristan, efter sigende fortalt klubben, at Garre agtede at skifte til Manchester City, to uger inden hans 16. fødselsdag og skifte.

Derfor anmeldte Velez sagen til Den Internationale Sportsdomstol (CAS), der åbnede en sag mod den engelske storklub.

Men den sag udmønter sig ikke i en straf. Den engelske avis, The Telegraph, rapporterer således, at CAS har frifundet de engelske mestre og droppet sagen.

Havde CAS fundet Manchester City skyldige, havde det formentlig resulteret i en transferkarantæne, der ville forbyde Pep Guardiola og co. at hente forstærkninger i to transfervinduer.

Garre har stadig sin førsteholdsdebut for Manchester City til gode.  


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.