Chelsea lægger pres på top fire i Hazard-show
Foto: Getty Images
Premier League

Chelsea lægger pres på top fire i Hazard-show

Eden Hazard blev endnu engang den afgørende faktor, da Chelsea slog West Ham med 2-0.

Mandag aften tørnede Chelsea og West Ham sammen i Premier League. Kravet for hjemmeholdet var en sejr, hvis drømmen om top fire skulle holdes i live, og den skulle de få på to scoring af Eden Hazard.

Maurizio Sarri havde igen fundet plads til Callum Hudson-Odoi fra start, og det var da også Sarris mandskab, der startede bedst. N’Golo Kante kunne notere sig for kampens første halvfarlige afslutning, men den strøg over mål.

Lidt over halvvejs i første halvleg skulle Chelsea bringe sig foran. Den belgiske stjerne Eden Hazard tog fat i bolden midt på West Hams banehalvdel og elegant driblede han igennem og scorede let til 1-0.

Generelt stod der Chelsea på størstedelen af chancerne, hvor også Higuain tegnede sig for en god afslutning, ligesom unge Hudson-Odoi fik et godt skud reddet af Lukaz Fabianski i West Ham-målet.

Efter pausen fik West Ham nogle muligheder. Først reddede Kepa et godt skud fra Manuel Lanzini, og siden sparkede Aaron Cresswell en flugter tæt forbi opstanderen.

Til sidst blev det dog 2-0 til Chelsea, da Ross Barkley let kunne finde en helt fri Eden Hazard, som bankede bolden forbi en chanceløs Fabianski.

Med sejren overtager Chelsea for en stund Premier Leagues tredjeplads, men både Tottenham og Arsenal kan overhale dem, hvis de vinder i weekenden.

Danske Andreas Christensen spillede sidst mod Brighton, men mod West Ham var han igen placeret på bænken i hele opgøret.