Video : Tipsbladet
Premier League

Chelseas nyindkøb: Ikke mange som mig

Jorginho glæder sig til at komme i aktion for Chelsea FC i den kommende sæson, og her tror han på, at han kan bidrage med noget specielt.

Der har været rift om den 26-årige midtbanespiller Jorginho denne sommer. Manchester City har været inde i billedet, men det blev Chelsea FC, der efter hård kamp sikrede sig Napoli-profilen for mere end 500 millioner kroner.

Det er en teknisk stærk og solid spiller, der er klar til at optræde på Stamford Bridge, og det er noget, som han glæder sig til.

Og måske kan Jorginho kommer med noget andet, end man er vant til i den engelske top:

- Jeg tror måske, at min spillestil er noget, som man ikke normalt ser i engelsk fodbold. Jeg håber virkelig, at det bliver et godt match, og jeg vil i hvert fald gøre alt hvad jeg kan for, at det kommer til at fungere, siger Jorginho til klubbens hjemmeside.

Jorginho løfter samtidig lidt af sløret for, hvorfor han nu er klar til at erobre Premier League:

- Jeg har altid godt kunne lide udfordringer, og for mig er det her en ny stor udfordring både professionelt og personligt. Det er virkelig noget, der inspirerer mig. Muligheden for virkelig at få erfaring er noget, som jeg ser meget frem til, slutter brasilianeren.