Video : Tipsbladet
Premier League

Emery om Aubameyang som anfører: Det er muligt

Unai Emery har ikke besluttet sig for, hvem der skal være anfører i Arsenal, men han ser Pierre-Emerick Aubameyang som en mulighed.

Det kører ikke på skinner for Arsenal i øjeblikket. 

I de seneste tre Premier League-kampe er det blot blevet til to point, og uden for grønsværen er der problemer med holdets anfører Granit Xhaka. 

Efter den skandaløse episode med Granit Xhaka, der råbte skældsord til Arsenal-fansene og kastede anførerarmbåndet i jorden, er der tvivl om, hvorvidt schweizeren får lov til at fortsætte som anfører i klubben. 

Læs også:Udskældt Arsenal-kaptajn sidder over i weekenden

Granit Xhaka sad over i lørdagens kamp mod Wolverhampton. 

I stedet var Pierre-Emerick Aubameyang anfører i kampen, og Unai Emery åbnede efter kampen op for, at angriberen kan være en mulig anfører for Arsenal i fremtiden. 

- Det kan godt være. Jeg mener, at han kan løfte ansvaret, og det viste han også i dag (i går, red.). Vi analyserer kampen og vores situation i de kommende kampe først, og så beslutter vi os, siger Emery til klubbens hjemmeside.

Læs også:Emery om Xhaka-kontrovers: Han er knust

Unai Emery var langt fra tilfreds med 1-1-resultatet mod Wolves. 

- Jeg er frustreret over resultatet, især fordi vi glippede to gode muligheder for at slå to hold, som vi heller ikke vandt over i sidste sæson.

- Men spillerne forsøgte og arbejdede. De gjorde alt det, som vi talte om før kampen, men vi glippede en god mulighed, efter vi kom på 1-0, siger Emery.

Arsenal ligger på en femteplads i Premier League. 

Læs også:Chelsea tog snæver sejr over bundprop

Læs også:Arsenal smed point igen - Sheffield United fortsætter med at imponere

Læs også:Nordmand dukkede Solskjærs United