Video : Tipsbladet
Premier League

FA: Sturridge har handlet i strid med betting-regler

Liverpool-angriberen er blevet anklaget for 'dårlig opførsel' ift. til det engelske fodboldforbund, FA's, regler for betting tilbage i januar 2018.

Liverpools engelske angriber Daniel Sturrige har efter et par sæsoners dødvande fundet formen igen. Han har i denne sæson igen fået en vigtig rolle for Liverpool og lavet flere flotte mål. 

Nu er den angriber dog havnet i modvind. Sturridge anklages af det engelske fodboldforbund for at have udvist dårlig opførsel ift. reglerne for betting, de såkaldte FA Betting Rules. 

Det er to paragraffer i reglerne, som Daniel Sturridge anklages at have handlet i strid med:

- En deltager må ikke spille på, hverken direkte eller inddirekte, eller instruere andre til at spille på, resultatet, udviklingen eller andre aspekter af en fodboldkamp.

- En deltager må ikke videregive informationer til andre personer, som deltageren har opnået gennem deltagerens position i fodbold, og som ikke er offentligt kendt på pågældende tipspunkt. 

Daniel Sturridge har i skrivende stund ikke udtalt sig som anklagerne, men en talsmand fra Liverpool meddeler, at Sturridge nægter nogensinde at have spillet på en fodboldkamp.

Sturridge har indtil den 20. november til at svare på FA's anklager.