Imponerende start: Lössl nomineret til månedens spiller i Premier League
Foto: Getty Images
Premier League

Imponerende start: Lössl nomineret til månedens spiller i Premier League

Den danske målmand Jonas Lössl har fået en fremragende start i Premier League, og det anerkender Premier League også med en nominering til månedens spiller.

Der var ingen udsigt til spilletid i Tyskland, og derfor er Jonas Lössl denne sommer skiftet fra Tyskland til engelske Huddersfield på en lejeaftale. Og det er gået over al forventning fra starten af sæsonen.

Den danske landsholdsmålmand, der er udlejet fra Mainz, har indtil videre stået tre kampe for Huddersfield, har fået syv point og har holdt buret rent. På vejen mod en fejlfri måned har Jonas Lössl blandt andet pillet flere farlige afslutninger, blandt andet fra Newcastles Matt Ritchie, så keeperen har haft en stor andel i succesen.

Det anerkender Premier League nu.

Således er den 28-årige målmand med en fortid i FC Midtjylland og Evian blandt seks nominerede spillere til månedens spiller i Premier League. De fem andre er: Phil Jones, Romelu Lukaku og Henrik Mkhitaryan fra Manchester United samt Saido Mane og Mohamed Salah fra Liverpool og Alvaro Morata fra Chelsea.

Et panel af 20 eksperter - blandt andet med Alan Shearer, Alex Ferguson og Thierry Henry - vælger, hvem der skal vinde prisen. Panelet står for 90 procent af stemmerne, mens fans, der stemmer, vægter 10 procent.

Vinderen kåres via afstemning - der kan stemmes her

Blandt managernomineringerne i Premier League er Jonas Lössls manager David Wagner. Han er nomineret sammen med Manchester Uniteds José Mourinho, Liverpools Jürgen Klopp, Manchester Citys Pep Guardiola og West Broms Tony Pulis.