Video : Tipsbladet
Premier League

Kane: Stadig lang vej op til Messi og Ronaldo

Tottenham-angriberen har på det seneste leveret fremragende præstationer, men Harry Kane vil endnu ikke sammenlignes med fodboldens største stjerne-duo.

Tirsdag slog Harry Kane en imponerende rekord i Premier League. 39 mål nåede angriberen at score i 2017, og det var nok til at vælte Alan Shearer af pinden for flest scoringer på ét kalenderår i den engelske topliga.

Desuden er angriberen også noteret for 56 mål i alle turneringer, og dermed overhaler han både Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, der henholdsvis har scoret 54 og 53 mål.

Men det betyder ikke, at englænderen er bedre end stjerne-duoen i Sydeuropa. Så god vil han altså ikke sige, han er.

-  Når man ser på Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, er det klart, at jeg stadig har lang vej, før jeg kan sammenlignes med dem, men det er en start, og jeg vil fortsætte med at forbedre mig, fortæller Harry Kane til Sky Sports.

- Det har altid været mit mål at blive sammenlignet med verdens bedste spillere. Messi og Ronaldo har sat standarden i meget lang tid nu, tilføjer angriberen.

Englænderen glæder sig dog over, at han på det seneste har givet svar på tiltale fra kritikerne, som mente, at profilen kun kunne levere i en enkelt sæson. For to dage siden slog han rekorden, da han bankede sit ottende hattrick i netmaskerne i sejren over Southampton.

Der er dog meget arbejde forude, spår Harry Kane.

- De (Messi og Ronaldo, red.) har gjort det i otte sæsoner, og derfor vil jeg nu gå efter at levere i ni sæsoner. Det er mit mål, afslutter han til Sky Sports.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.