Video : Tipsbladet
Premier League

Liverpool-duo vender tilbage til træningsbanen

Xherdan Shaqiri og Divock Origi er mandag tilbage på træningsbanen i Liverpool, bekræfter klubben søndag.

Xherdan Shaqiri og Divock Origi, som begge har døjet med skader, vender mandag tilbage til træningsbanen sammen med resten af Liverpool-truppen. Det bekræftes på klubbens hjemmeside.

Klubben oplyser, at duoen fortsat vil blive testet, mens Shaqiri også skal undersøges yderligere af lægestaben.

Kantspilleren har siddet ude med en lægskade siden Schweiz' Nations League-kamp mod England den 9. juni.

Shaqiri spillede 30 kampe for Meyserside-klubben i sidste sæson, mens Origi noterede sig for 22 af slagsen.

Liverpool spiller første træningskamp inden den kommende sæson den 11. juli mod Tranmere Rovers. Den første gældende kamp spilles den 4. august, hvor Manchester City venter i Community Shield.