Løvenkrands fortæller sjov historie: Holdkammerat troede jeg var fra Skotland
Foto: Getty Images
Premier League

Løvenkrands fortæller sjov historie: Holdkammerat troede jeg var fra Skotland

Den tidligere Rangers-spiller Peter Løvenkrands fortæller, at en tidligere holdkammerat troede, at han var skotsk.

Peter Løvenkrands blev hentet til Rangers fra danske AB tilbage i år 2000 og blev på Ibrox hele seks år og vandt blandt andet to skotske ligatitler med klubben. 

Han skiftede i 2009 til Newcastle efter en tid i Tyskland hos Schalke 04. I løbet af sin tid hos Newcastle spillede han med angriberen Nile Ranger og eftersom Løvenkrands havde fået en skotsk accent i løbet af sin tid hos Rangers troede Nile Ranger, at danskeren var fra Skotland. 

Faktisk var det en samtale med Nicklas bendtner der fik Ranger til at indse, at Løvenkrands var fra Danmark. 

- Jeg elsker Skotland og jeg ved, at folk griner lidt af min dansk/skotske accent, som jeg synes at have beholdt nu. Jeg husker engang jeg var hos Newcastle og vi spillede mod Arsenal på udebane. Vi varmede op og Nicklas Bendtner løb ned til mig og vi talte sammen på dansk, fortæller Løvenkrands til Rangers' officielle hjemmeside og fortsætter: 

- Da han løb væk igen, kom Nile Ranger, Newcastle-angriberen, hen til mig, og sagde: 'Taler du dansk?', og jeg sagde: 'Hvad? Hvad snakker du om?' og så sagde han: 'Jamen, er du ikke, er du ikke?' og jeg sagde: 'Skotsk?' Han sagde: 'Ja, dér er den'. 

- Jeg forstod det ikke. Al den tid jeg havde været i England havde han blot antaget, at jeg var fra Skotland og ikke indset, at jeg var fra Danmark. 

Løvenkrands arbejder nu som ekspert på Rangers TV.