Mourinho langer ud efter rivaler: De falder for nemt
Foto: Getty Images
Premier League

Mourinho langer ud efter rivaler: De falder for nemt

José Mourinho mener, at Manchester Citys spillere lægger sig ned på græsset for nemt.

Manchester City har virket til at være et niveau over alle andre engelske mandskaber i denne sæson, og de har allerede skabt et hul på otte point ned til Manchester United i Premier League.

De babyblå har uden tvivl imponeret, men José Mourinho synes, at der er et stort kritikpunkt ved holdet. Det forklarer han, inden de to klubber møder hinanden i morgen.

- Hvis du spørger mig om én ting, jeg ikke kan lide ved dem, er det, at de mister deres balance meget nemt. Lige så snart der er en lille smule vind, falder de, siger José Mourinho ifølge Sky Sports.

Mourinho roser imidlertid også Manchester City for nogle af deres kvaliteter.

- De har et godt hold. De forsvarer fint og reagerer godt, når de taber bolden. De har god dynamik i angrebet og har kreative bevægelser. De har fantastiske spiller, en fantastisk træner og mange andre gode ting, forklarer Mourinho.

Kampen mellem Manchester United og Manchester City starter i morgen klokken 17.30.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.