Video : Tipsbladet
Premier League

Officielt: West Ham udlejer spansk keeper til La Liga-klub

West Ham siger farvel til spanske Roberto.

West Ham kunne i sidste uge præsentere den irske landsholdsmålmand Darren Randolph, og efter han kom ind ad døren, er en anden keeper nu blevet sendt den anden vej.

Spanske Roberto forlader således West Ham og drager i stedet til hjem til Spanien, hvor han skal vogte målet for Alaves. Det gør han i første omgang på en lejeaftale, der gælder for resten af indeværende sæson.

Det bekræfter begge klubber.

Roberto kom til West Ham fra Espanyol i sommer på en fri transfer, og den 33-årige keeper har kun stået otte Premier League-kampe for West Ham i denne sæson. I de otte kampe indkasserede han 17 mål.

Tidligere i karrieren har Roberto vogtet målet i Atletico Madrid, Real Zaragoza, Benfica, Olympiakos og Malaga.

Læs også:Moyes var i kontakt med tidligere klub før West Ham-job