Video : Tipsbladet
Premier League

Pochettino: Find én 21-årig som er bedre end Dele Alli

Ifølge Mauricio Pochettino findes der ikke en 21-årig, som er bedre end Dele Alli, og Tottenham-manageren forstår ikke den store kritik af midtbanespilleren.

10 mål og 16 assists i 41 kampe, men alligevel har Dele Alli fået ret meget kritik for sine præstationer i denne sæson.

Dele Allis manager i Tottenham, Mauricio Pochettino, er ikke enig i kritikken af midtbanespilleren, som er blevet kåret til årets unge spiller i Premier League de seneste to sæsoner.

Faktisk går den argentinske manager så langt, at han kalder Dele Alli for den bedste spiller på 21 år i verden.

- Når man sammenligner Dele Alli, 21 år, med alle spillerne i verden – ikke kun i Europa, men i verden – synes jeg, at han er den bedste. I hans alder, i hans form, med assists og det hele. Men jeg forstår ikke, hvorfor der stadig er den følelse, siger Pochettino ifølge Goal.

- Nævn én 21-årig som er bedre end ham, og alt det han opnår. Måske kan du finde en på samme niveau, men bedre end ham? Måske er jeg farvet, fordi han er min spiller, men i mine øjne er han fantastisk.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.