Video : Tipsbladet
Premier League

Sørloth efter nederlag: Det er en tom fornemmelse

Alexander Sørloth sidder tilbage med en fornemmelse efter nederlaget til Manchester United, men mener alligevel, at Crystal Palace kan tage noget positivt med fra kampen.

Crystal Palace, der havde den tidligere FC Midtjylland-profil, Alexander Sørloth, med fra start, satte mandag aften en 2-0-føring over styr og endte i stedet med at tabe 2-3 til Manchester United.

Sådan et nederlag efterlader en tom fornemmelse. Det fortæller Sørloth til klubbens hjemmeside.

- Det er en tom fornemmelse. Vi skulle have taget tre point i dag, efter vi førte 2-0 mod (Manchester, red.) United, og så skulle vi have kontrolleret kampen mere og ikke give dem så meget plads med bolden, så de scorer til sidst, lyder det fra nordmanden.

Sørloth mener imidlertid stadig, at Crystal Palace kan tage flere positive ting, som kan hjælpe i nedrykningskampen, med fra opgøret.

- Vi kan tage det med, at vi skabte mange chancer mod et tophold, og vi kunne have scoret tre eller fire mål, hvilket er godt, og forhåbentlig gør vi det samme mod Chelsea (i næste runde, red.) og bliver bedre defensivt.

- Man kan vinde et par kampe, og så er man pludselig rykket fem pladser op i tabbellen, så vi skal bare fokusere på den næste kamp og prøve at tage noget positivt med fra denne kamp og blive ved med at kæmpe.

Crystal Palace er i øjeblikket på Premier Leagues 18.-plads, hvor de er ét point under nedrykningsstregen. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.